Den 13. september er der mere end en grund til at kigge forbi IrmaByens vartegn, Kaffetårnet på Korsdalsvej. Foran Kaffetårnet er Rødovre Kommune vært for Vestegnens længste morgenbord, hvor de morgenfriske fra 8.30 til 9.30 kan få kaffe og rundstykke. Samtidig holder vi Åbent Hus i Kaffetårnet fra kl. 10. Så dem, der ikke nåede salgsstarten den 6. september, kan kigge Orangerihaven og Espehaven efter i sømmene.

Uden for Kaffetårnet frem til kl. 14 er der også loppemarked med alskens ting og sager.

Alle kan altså gøre et fund på dagen. Vel mødt den 13. september fra kl. 8.30