Orangerihaven tæt på udsolgt, og Espehaven er godt på vej

Rækkehusene i Orangerihaven er tæt på at være udsolgt efter lidt over to måneder.  Der er kun få tilbage af rækkehusene med eget orangeri, og Espehaven er godt på vej. Begge byggerier  ligger nærmest klods op af Vestvolden,  Københavns største sammenhængende skovområde. Vi ser to hovedårsager til den store – og hurtige – salgssucces.

”Orangerihaven og Espehaven  er moderne, smukke og vedligeholdelsesfri rækkehuse, der ligger fredeligt, smukt og grønt, men samtidig kun ca. otte kilometer fra Københavns Rådhusplads. Prisernes himmelflugt i København gør, at almindelige mennesker har svært ved at finde en bolig til en fornuftig pris tæt på hovestadens arbejdspladser.  Og rækkehusene i Orangerihaven samt Espehaven opfylder både kravene til beliggenhed, kvalitet og pris. Men jeg skal gerne indrømme, at vi blev overraskede over den fart, som boligerne blev revet væk i,” siger Anette Krarup, udviklingsdirektør i ELF Development.
Hvis du er hurtig, kan du stadig nå at få et rækkehus i Espehaven. Kig ind til åbent hus på søndag kl. 11 i Kaffetårnet på Korsdalsvej.

Kommende boliger

 

 

Om få måneder tager vi spadestikket til IrmaByens første etagebyggeri. 140 smukke og meget velbeliggende lejligheder med en unik udsigt over de grønne områder i den sydlige del af IrmaByen. Alle lejlighederne får altan. Og til penthouse lejlighederne hører også tagterrasse med plads og udsyn.

Lejlighederne står færdige i 2017, men allerede i år kan I sikre jer en kvalitetsbolig i komplekset med indbygget fred, ro og livskvalitet. Hertil kommer en stor fælleshave, så ingen ender med blot at sidde inde og blomstre.

Lejlighederne kommer i netop de størrelser, som de fleste efterspørger:
Fra 70 til 130 kvm og til priser, der er til at betale.

Fællesskab er jo en af hjørnestenene i IrmaByen. Og i de nye lejligheder kan I både dyrke privatlivet bag jeres hoveddør og være sammen med andre på fællesarealerne. Vi sidder netop nu og lægger nogle spændende planer, for hvordan fællesskabet kan trives endnu bedre og på en helt ny facon.

Det skal I nok høre meget mere om snarest.