Mægler

danbolig er mægler på Orangerihaven, Espehaven og Terrassehaven. Du kan altid kontakte danbolig, hvis du vil høre mere om projekterne eller reservere en bolig. Ring til danbolig Rødovre på tlf. 36 41 44 44 eller skriv på email Roedovre@danbolig.dk

Udvikler

ELF Development A/S

ELF Development er ejendomsselskabet bag IrmaByen. Du kender os blandt andet fra Amager Strandpark. Byggeprojektet, der forvandlede de gamle industriejendomme ved Amager Strandvej til moderne og stærkt efterspurgte kvalitetsboliger med en karakteristisk arkitektur og urban identitet.

Nu gentager vi kunststykket og forvandler IRMA koncernens gamle hovedkvarter i Rødovre til en helt ny bydel. Visionen er at skabe et byrum, der kombinerer storbylivets mange tilbud med det mindre samfunds kvaliteter. IrmaByen bliver ”hverdagsluksus”. Gode materialer, unik beliggenhed, kreativ arkitektur og tæt på alt det, som en moderne børnefamilie, single eller måske seniorer ønsker sig af hjemmet. Hverdagsluksus er også fornuftige priser, som kan tiltrække mange forskellige indkomstgrupper.

Muligheder er et nøgleord i vores daglige arbejde. Den store udfordring som developer er at se mulighederne og forvandle dem til attraktive, visionære byggeprojekter som IrmaByen – selvom mulighederne måske ligger skjult bag nedslidt industri, gasbeton og ukrudt. Det er vi helt ubeskedent meget dygtige til i ELF Development. Og det er fundamentet for vores forretning.

ELF Development A/S
Strandvejen 70, 1. sal
DK-2900 Hellerup
info@elfdevelopment.dk

Gröning Arkitekter

Masterplanen for IrmaByen er udarbejdet af den præmierede københavnske arkitekt og byplanlægger Claus P. Gröning, der også har udarbejdet masterplaner for eksempelvis bydelene ved Amager strand, Enghave Brygge og Sydhavnens kanalbyer, samt på eksotiske steder som Beijing.

De mange års erfaring samles nu i den nye byplan for IrmaByen.

Som en af de få byplanlæggere er Claus .P. Gröning også bygningsarkitekt. Løsningerne i IrmaByen er derfor sammentænkt, således at byplan og bygningsarkitektur supplerer og understøtter hinanden. I de seneste byplaner har tegnestuen arbejdet med temaet; Den Moderne By til det Moderne menneske. Baggrunden for temaet er, at opfattelsen af det gode liv er under forandring. Det traditionelle forhold mellem arbejde og fritid, mellem den private bolig og det offentlige liv, udfordres på pladser og stræder af den samfundsudvikling vores verden gennemgår i disse år. IrmaByen er en enestående mulighed for se fremad og skabe de optimale vilkår for det gode liv.

Den nye IrmaBy tager afsæt i det moderne liv som leves nu. Det er intentionen i den nye byplan, at blande funktioner, generationer, boformer samt arkitektur og skabe offentlige pladser af forskellig karakter og af høj kvalitet. Ønsket om diversitet er et af de bærende elementer i den fremtidige byplan.

Samtidig ønsker Gröning, at bydelens tilbud styrker fritidslivet i form af sport og kunst. IrmaByen skal dog ikke blot supplere sig selv, men række ud mod resten af Rødovre og København med sine fritidstilbud.