De første ni familier flytter ind i Espehaven. Den første etape af de familievenlige toplans rækkehuse står klar til tiden til de nye IrmaByborgere. Blandt andet Max og Betina, som solgte lejligheden på Frederiksberg for at flytte til IrmaByen.

”Vi flytter til IrmaByen, fordi vi her får opfyldt vores drøm om et helt nybygget rækkehus med masser af grønne arealer og plads til børn.  Samtidig ligger priserne markant under, hvad nybyggeri i gennemsnit koster i København. Og så ligger IrmaByen simpelthen det bedste sted i Rødovre med fodbold, tennis og indkøbscentret Rødovre Centrum lige om hjørnet”, siger Betina.

Det passer præcis ind i fremtidsforskerne fra Center for Fremtidsforsknings analyser. De viser, at de 25-39 flytter efter nybyggede boliger tæt på arbejdspladsen. De flytter ofte fra København for at få råd til de ekstra kvadratmetre og for at få græs under fødderne.  Rækkehuse med privat terrasse og udearealer er særligt efterspurgte blandt de yngre boligsøgende.

”Vi glæder os meget til at flytte ind i vores nye rækkehus, hvor vi er tæt på alt det, vi sætter pris på og med storbyen lige om hjørnet”, siger Max

På billedet ser du Sabrine og Fredrik, der ligesom Max og Betina har byttet en lille lejlighed på Frederiksberg ud med at nybygget rækkehus i Espehaven i IrmaByen. Fra IrmaByen kan de stadig cykle på arbejde på Østerbro og i Vanløse.