Inge Lise Bunch kommer til Irma butikkerne i 1960 og kommer til ”baglandet” i starten af 1980erne.  Fællesskabet er fasttømret.  Man hilser på hinanden i butikkerne og på gangene i hovedkvarteret. Som Irmamedarbejder ved man også præcist, hvordan man skal opføre sig over for kunderne. Det har man lært på ”kasseskolen”, når man starter i Irma. Og når tiderne bliver hårde, står alle høj som lav skulder ved skulder og forsvarer deres forretning. Og fællesskabet rækker længere end arbejdstiden. Alle tager del i hinandens liv i og uden for Irma og behandler hinanden med respekt. Man siger ”De” til hinanden i forretningerne og i hovedkvarteret.  Inge Lise husker, at butikkerne fortsatte denne tradition længere end ”baglandet”. “For da jeg kom til ”baglandet” fra butikkerne i 1986 er ”hr. Larsen” pludselig ”Jørgen”. Det tog tid at vænne sig til”, husker Inge Lise Bunch.

I ”baglandet” får hun blandt andet tilbudt jobbet som ”Fru Irma”. ”Fru Irma” er på dette tidspunkt Irmas kundeservice. Og her ringer kunderne ind med spørgsmål om alt muligt. Men ofte er det opskrifter, som Inge Lise Bunch og hendes kollega Ingelise Molin må ud med. Hvordan man koger rødkålen ordentlig og hvordan sværen bliver sprød på flæskestegen op til jul er en klassiker.

”Vi modtog også ris og ros fra kunderne om butikkerne og varerne. Det viderebragte vi til butikkerne og indkøberne.
Irma havde også smilehjerter som blev udleveret i kasserne til jul. De var meget populære, og kunderne ringede for at få sendt ekstra hjerter, hvis de manglede nogle. Ligeledes havde “fru Irma” også ekstra kunstbæreposer og kunstdåser, som vi også kunne sende, hvis en kunde manglede en i serien”.

Inge Lise Bunch tog også livtag med ”de grønne mænd” i butikkerne. Irma opfordrede kunderne til at kontakte butikken, hvis de fandt en vare, som havde overskredet sin datomærkning. Så fik kunden nemlig varen gratis og en plade chokolade eller kaffe oveni for sin ulejlighed. Irma var pioneren indenfor datomærkning i Danmark, og navnet ”de grønne mænd” kom af de grønne sedler, som Irmamedarbejderne måtte udfylde og indsende til “fru Irma”, når en kunde henvendte sig med en gammel vare. Nogle ”grønne mænd” levede øjensynligt af varer, der havde overskredet salgsdatoen. De gemte nemlig varer, der var tæt på at blive for gamle, i butikken. Så de ansatte ikke kunne finde dem. Så der var både gode og mindre gode ”grønne mænd” i Irma.