Efter mere end 50 år på Korsdalsvej holder Irmakoncernen flyttedag. Fra 2013 skal Irma bo hos storebror og nuværende ejer COOP i Albertslund. COOP, som dengang hed FDB, købte Irma kæden i 1982.

Irma flytter til Albertslund, fordi COOP gerne vil samle alle sine forretninger under samme tag.

På samme tid er ELF Development på udkig efter egnede grunde. ELF Development har identificeret et ”hul” i boligmarkedet. For selvom byggeaktiviteten er høj i og omkring hovedstaden, er de fleste nybyggerier prissat meget højt.

ELF Development vil gerne udvikle et boligprojekt til den store gruppe danskere, som ønsker at bo tæt på hovedstaden, i grønne omgivelser og i høj kvalitet. Men som ikke vil betale de høje kvadratmeterpriser indenfor Københavns kommunegrænse.

Den gamle industrigrund i Rødovre opfylder alle kravene. Rødovre kommune er kede af at miste Irmakoncernen. For de fleste mennesker i kommunen har relationer til den kendte butikskæde. Men kommunen er til gengæld meget lydhør overfor ELF Developments forslag, om at opføre en ny bydel på området og give den navnet IrmaByen.

Resten er – som man siger – historie. Da Irmakoncernen flyttede væk fra Korsdalsvej, flyttede IrmaByen ind.