En brand på taget af Mokkahusene var sekunder fra at ende tragisk for en håndværker, som var fanget af flammerne på taget. Men en lynhurtig indsats fra hans kolleger fik manden ned på jorden i god behold. 

Den 6. juli var en dag som alle andre på byggepladsen i IrmaByen, hvor Poul Rosenlund var i gang med at støbe trapper. Poul er formand for betonafdelingen i virksomheden Pahn Beton, men gav en hånd med, fordi sjakket var tyndt bemandet. Pludselig blev dagen alt andet end almindelig; ”jeg stod og ventede på beton og pludselig ser jeg tyk sort røg og flammer fra et af de byggefelter, som ligger længst væk fra mig”, fortæller Poul.

To håndværkere fanget på taget

Den sorte røg stammede fra en brand, der begyndte i noget isoleringsmateriale på taget af et af Mokkahusene og udviklede sig lynhurtigt. Flammerne stod højt op i vejret. Pludselig blev Poul ekstra opmærksom. Han kunne se bevægelse på taget.  ”Egentlig er det irriterende, at jeg er så langsynet. Men den dag var det altså en fantastisk hjælp. Jeg kunne se en mand fare frem og tilbage oppe på taget. Jeg satte i en spurt, som Usain Bolt ville være stolt af, mens jeg råbte og skreg, at der var en mand på taget”, siger Poul.

Pouls øjne havde ikke narret ham. To håndværkere var nemlig i gang på taget, da branden brød ud. Den ene nåede at springe gennem flammerne og ned af trappen og kom lettere forbrændt ned ved egen hjælp. Men den anden håndværker blev på få sekunder trængt op i en krog af flammerne og den voldsomme varme. Oppe i nærheden af branden sad kranfører for virksomheden BMS, John Pedersen, i sin kran. Han havde godt lagt mærke til røgen, og han så, at alle håndværkerne begyndte at løbe væk fra bygningen. ”Så sprang jeg ned fra førerhuset og ville følge efter de andre. Jeg tænkte, at noget måske kunne eksplodere”, siger John.

John kom dog ikke længere væk end 20-30 meter, før han blev opmærksom på Poul, der kom løbende og på manden, som var fanget på taget. Manden holdt en stor spånplade op for at beskytte sig mod ilden og varmen.

Øjenkontakt med manden på taget

John løb tilbage til sin kran, mens Poul klatrede op i den nærliggende bygning for at hjælpe John med at dirigere kranen over det brændende tag. Ideen var at få kranens krog og kæder så tæt på den indespærrede mand på taget, at han kunne gribe fat og blive sænket de fire etager ned til jorden.

Fra taget ved nabobygningen gav Poul fingertegn til John om, hvor kranen skulle hen. Kranen havde et kamera i spidsen af kranmasten, men udsynet var begrænset. ”Jeg fik øjenkontakt med håndværkeren på det brændende tag. Det var simpelthen så varmt, hvor jeg stod. Manden på det brændende tag måtte næsten blive kogt i den varme”, husker Poul. Fra jorden kunne John også mærke den voldsomme strålevarme fra branden. Med hjælp fra Poul fik han svunget kranmasten ind over taget til stedet, hvor håndværkeren stod fanget i et hjørne. ”Jeg overvejede om kranmasten var lang nok til at nå de 30-35 meter hen til håndværkeren.  Men det ville taget et minut at skyde mere mast ud, og vi havde ikke et minut”, fortæller John.

Men kranmasten var lang nok. Kranens kæder nåede ind over håndværkeren, der straks tog fat og sprang ud fra kanten af bygningen og blev hejst ned på jorden i sikkerhed.