“Fra toppen af Terrassehaven kan man se ud til kommunegrænsen”, sagde borgmester Erik Nielsen (S), da han holdt tale ved rejsegildet for håndværkerne på Terrassehaven. Byggeriets syvende sal er da også det højeste, som vi bygger i IrmaByen. Men heldigvis var det ikke kun højden, der imponerede Rødovres førstemand. Erik Nielsen roste også arkitekturen og samarbejdet mellem arkitekten, bygherren og kommunen for at skabe kvalitetsbyggeri. ELF Developments adm. direktør, Ludvig Find, benyttede blandt andet lejligheden til at takke for samarbejdet med Jyske Bank, der håndterer finansieringen af ELF Developments byggerier i IrmaByen. Værdien af IrmaByen er 3,5 mia. kr., når den er fuldt opført, så det er et betydningsfuldt samarbejde.