Parkkanten er udsolgt!
Med en unik beliggenhed direkte til IrmaByens egen park, har uderum og udsigt været en vigtig faktor ved skabelsen af dette byggeri.
Derfor har boligerne fra 1. – 6. sal dybe vestvendte altaner, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes, ligesom boligerne kan nyde morgen- og formiddagssolen via østvendte altaner eller fra franske altaner med indadgående dobbelte døre, der byder lyset, udsigten og det grønne liv fra parken helt indenfor. Stuelejlighederne har naturligvis også store terrasser mod det frodige grønne, parkareal mod øst.
Boligoversigt Parkkanten
1. juni 2020 – Der tages forbehold for fejl i nærværende liste.
Boliger til skønne hverdage – med udsigt
Inden for i lejlighederne i PARKKANTEN er rammerne sat for individuel og personlig indretning. Gedigne materialer overalt gør, at boligerne fremstår stilfulde og i bedste kvalitet med store vinduespartier og glasflader. Lyse plankegulve og gulvvarme skaber nordisk stemning og giver praktisk rummelighed, og ikke mindst altanerne og terrasserne til de forskellige boligtyper tilfører lejlighederne et ekstra uderum til sommerluksus og vinterhygge.
Boligtype | Ejerlejligheder |
Antal boliger | 98 |
Antal rum | 2-3, 3-4, 4-5 |
Størrelser | 88-155 m2 |
Antal etager | stuen – 6. sal |
Priser | 2.895.000 – 6.195.000 |
Antal plan | 1-2 |
Penthouseboliger med sol på toppen
På 6. sal har PARKKANTEN en særlig etage med penthouseboliger i to plan, som afsluttes med attraktive, private tagterrasser øverst oppe, hvor udsigten til parken og landskabet mod øst og til hele Irmabyen mod vest er til at forstå!
De rummelige boliger har store altaner mod vest, præcis som de øvrige lejligheder i PARKKANTEN, men det private taghus på toppen, med udgang til det ekstra og eksklusive uderum, gør selvsagt penthouselejlighederne unikke. Hver bolig er adskilt af en væg i mørkt aluminium, og der er desuden mulighed for etablering af udekøkken eller opbevaringsrum på de solbeskinnede kvadratmeter.