Eksklusive lejligheder med et moderne, arkitektonisk udtryk – opført på første parket til Den Grønne Kile
De 46 ejerlejligheder i Udsigtsparken er kendetegnet ved lys, luft og rene linjer, hvor det moderne, stilrene udtryk er i fokus. Noget af det, der gør Udsigtsparken ekstra særlig er, at de seks etager rejser sig i første parket til IrmaByens egen park, Den Grønne Kile, hvorfor de fleste boliger har fri udsigt mod nord til parken. I Udsigtsparken har alle enten deres egen altan, tagterrasse eller et privat havestykke, der nærmest fungerer som et ekstra rum om sommeren.
UDSIGTSPARKEN
Byggefelt 7
46 ejerlejligheder
85-176 kvadratmeter
Tegnet af Gröning Arkitekter
Opført af JFP