Arkitektur i skulpturel bevægelse
STEMPELHUSENE er tegnet af Arkitema Architects. Tegnestuen, som blev født i Århus i 1969, har altid tegnet boliger i ’menneskeskala’ og de fire punkthuse på den lille forhøjning, i den nordlige del af IrmaByen, er ingen undtagelse. Husene markerer sig på grunden som fire elegante skulpturer, der både manifesterer sig sammen og hver for sig – i gedigne materialer, der patinerer smukt.
Boligtype | Andelsboliger |
Antal boliger | 44 stk |
Bygning | 3 og 4 |
Antal rum | 3-4
Mulighed for fravalg af vægge i enkelte boligtyper. |
Størrelser | 85-144 m2 |
Antal etager | Stuen – 5. etage |
Den samlende og karaktérfulde plads
Kvarterspladsen i midten af de fire punkthuse fungerer dels som en regulær ankomstplads til husene og dels som en del af det samlede offentlige stiforløb fra øst til vest og fra nord til syd. Kvarterspladsen bringer karaktér til punkthusenes smukke identitet og er udformet i et organisk udtryk med slotsgrus, belysninger og to store karakteristiske træer i midten. Her mødes man med sine naboer, lufter sine tanker på én af bænkene eller bevæger sig gennem området og videre ud i IrmaByen.
Boligoversigt Stempelhusene2
17. september 2019 – Der tages forbehold for fejl i nærværende liste.
IrmaByens sidste andelsboliger
Andelsboligen er et godt alternativ til den klassiske ejerbolig. I andelskøb skal du have færre penge op af lommen, ligesom boligafgiften ofte er lavere end i lejeboliger. Dette betyder, at mange seniorer og unge børnefamilier nu også får mulighed for at flytte ind i nye, eksklusive rammer i IrmaByens unikke fællesskab.
I STEMPELHUSENEs andelsboliger er fællesskabet i fokus. Her deles man om ejerskab og retten til at nyde den fantastiske arkitektur og alle de grønne udenomsarealer, hvor man kan mødes med sine naboer eller lege med ungerne. Fællesskabet i andelsboligerne er unikt, næsten som i en familie, hvor man passer på hinanden, på de smukke boligrammer og er sammen om stort og småt.
FAKTA om andelsboliger
Andelsboligtanken går mere end 100 tilbage i historien om dansk boligmasse. I begyndelsen handlede det om at forbedre de kummerlige boligforhold for arbejderklassen i byerne, og samtidig forsøge at komme de urimelige huslejestigninger til livs, som mange velhavende udlejere regulerede efter forgodtbefindende. Idéen om andelsboliger har derfor fra starten haft et almennyttigt formål.
I takt med udbredelsen af andelssamarbejder i det danske erhvervsliv – herunder etableringen af FDB, der i dag er kendt som COOP – opstod de første byggeforeninger i København. Her indbetalte arbejderne et fast beløb for at være med og der blev trukket lod om hvem der fik lov at eje de enkelte boliger. Senere blev det populære system videreudviklet og sat i juridiske rammer. Almene boligforeninger så dagens lys i begyndelsen af 1900-tallet og efter anden verdenskrig kom de private andelsboligforeninger til, hvor ’lejerne’ i en ejendom købte ejendommen, dannede en forening og i fællesskab drev foreningen. Det er denne form for andelsboligforening, der minder om den struktur vi ser i dag.